Boozt investerer i Liveshopper - et globalt hurtigt voksende e-handelskoncept

På rejsen henimod at blive én af Europas førende leverandører af live shopping-løsninger har den danske softwarevirksomhed Liveshopper valgt Boozt som ny investor og strategisk partner. Boozt erhverver 30% af Liveshopper for et tocifret millionbeløb.
Den danske virksomhed Liveshopper har udviklet en avanceret videoplatform, der gør liveshopping ligetil for virksomheder, der ønsker at skabe en mere engagerende og inspirerende shoppingoplevelse. Liveshopper er klar til næste opskaleringsfase, og i jagten på aktive investorer var Boozt det umiddelbare valg af partner.
Liveshopping er et relativt nyt fænomen inden for online handel, men væksten på området er massiv. På baggrund af den eksplosive udvikling i Kina forudser konsulentfirmaet McKinsey, at onlinesalg genereret af liveshopping vil udgøre mellem 10 % og 20 % af al e-handel allerede i 2026.
Boozt har de seneste år haft succesfulde resultater med liveshopping-events og er klar til at udvikle formatet yderligere og samtidig tilbyde liveshopping services til sine 1.800 brand partnere.
“ Liveshopping er under rivende udvikling og vinder hurtigt frem på globalt plan som en ny effektiv salgskanal. Vi tror på, at liveshopping vil være et solidt konkurrenceparameter på fremtidens e-handelsmarked. Vi ser store muligheder for at skabe tættere bånd til vores kunder og mellem kunder og brands. Vi ser spændende potentiale i at tilbyde en bred vifte af liveshopping muligheder til vores mange brandpartnere. En udsigt vi glæder os til at opfylde sammen med teamet hos Liveshopper ”, siger Peter G. Jørgensen, CMO, og medstifter af Boozt.
Tim Frank Andersen skifter rolle fra bestyrelsesformand til adm. direktør
En konsekvens af investeringen er, at Tim Frank Andersen, medstifter, og investor i virksomheden, overtager rollen som administrerende direktør den 1. maj 2022 fra Brian Frisch, der også er medstifter, og som skal påtage sig rollen som CTO i fremtiden. Den tredje medstifter Marc Eley fortsætter som udviklingsdirektør for virksomheden.
“Vi anser Boozt for at være den perfekte partner for os. Boozt har stor viden inden for e-handel som én af Nordens mest markante aktører og de har stærke relationer til over 1200 brands. Vi ser frem til at tilbyde vores services og løsninger til dem – på tværs af de markeder, som Boozt opererer på ”, siger Tim Frank Andersen.
Boozts økonomiske forventninger til 2022 er upåvirkede af investeringen.
Kontakt
Liveshopper:
Tim Frank Andersen, 20 12 84 22
tim@liveshopper.net
Boozt:
Peter G. Jørgensen, 41 66 00 00
pg@boozt.com
Liveshopper hjælper virksomheder, der sælger varer online, tættere på deres kunder via Liveshoppers softwareplatform, som integreres 100% med virksomhedens eksisterende e-handelssetup, hvilket gør det nemt at sende live til kunder online.
Platformen giver seerne mulighed for at interagere direkte med virksomheden, stille spørgsmål, mens eventet er live, og købe de produkter, der er nævnes.
Liveshopper tilbyder også 360-graders rådgivning og hjælper med alle aspekter, såsom teknisk opsætning, udvikling af programformater, træning af værter, markedsføring og tracking af resultater.
Boozt er en førende, hurtigt voksende og profitabel nordisk e-handelsvirksomhed. I 2021 øgede Boozt Group nettoomsætningen med 33,4% til SEK 5.813,8 mio. Boozt tilbyder sine kunder et kurateret og moderne udvalg af mode gennem sin multi-brand webshop Boozt.com. Virksomheden er fokuseret på at bruge banebrydende, egenudviklet teknologi for at skabe den bedst mulige kundeoplevelse.
Kontakt
Liveshopper:
Tim Frank Andersen, 20 12 84 22
tim@liveshopper.net
Peter G. Jørgensen, 41 66 00 00
pg@boozt.com